Pleje
Smykkepleje
Med god pleje holder dine smykker sig smukke i mange år.

Daglig pleje
Vi ønsker, at dine nye smykker holder sig pæne i lang tid. Her er vores bedste råd:
- Alle smykker bliver slidt med tiden. En belægning – fx forgyldning – kan blive slidt og miste glans.
- Tag smykkerne af ved rengøring, opvask, bad, sport, havearbejde og når du sover.
- Undgå kontakt med creme, sæbe, kemikalier, hårspray, parfume, makeup og lignende. Det slider på belægningen og kan misfarve smykkerne.
- Sølv ilter og kan blive mørkt, når det er i kontakt med luft og fugt. Det kan desværre ikke undgås.
- Opbevar sølvsmykker i en lukket æske eller pose et tørt sted, når de ikke er i brug. Perler har det derimod bedst med lidt luft – læs mere under Perlepleje.
- Smykker holder sig faktisk smukkest af at blive brugt.
Materialer
Vores sølvsmykker er lavet i 925 sterlingsølv. Vi bruger udelukkende ædelmetal samt ædelsten og zirkoner – ædle materialer gør et smykke ekstra lækkert, og god kvalitet betyder lang holdbarhed. Ved hvert smykke står der, hvilket metal det er lavet i.
Alle ædelmetaller er nikkelfri, jf. den danske lovgivning. Alle smykker stemples med både lødigheds- og navnestempel.
MaPerle er kontrolleret af ædelmetalkontrollen og registreret med navnestemplet “Gaura” (MaPerle). Ædelmetalkontrollen kontrollerer på vegne af staten, at lødigheden af metallerne i smykkerne lever op til de danske regler.
Reklamationsret
Når du handler hos MaPerle, har du 2 års reklamationsret på alle smykker. Vi skelner mellem produktionsfejl og almindelig slitage. Ved en reklamation reparerer vi smykket eller bytter det til et nyt. Gyldig kvittering skal altid vedlægges.
Hvad er en produktionsfejl?
Produktionsfejl dækker over fejl på en ædelsten, støbefejl i materialet eller andre fejl, der var til stede ved købet. Inden for reklamationsperioden dækker vi alle produktionsfejl.
Hvad er slitage?
Slitage betyder, at produktet har været brugt i længere tid, og det er ikke omfattet af reklamationsretten. Skader, der skyldes forkert brug eller mishandling af produktet, er heller ikke dækket. Smykker med overfladebehandling (fx forgyldte) bliver med tiden slidt – jo mere du bruger smykket, jo mere slides belægningen. Det betragtes som slitage og er ikke dækket af reklamationsretten.
Sådan sender du en reklamation: se Kontakt.


