Perlevedhæng
Perlevedhæng med ægte ferskvands- og Edisonperler – fra små perler til store barokperler. I 925 sterlingsølv, rosaforgyldt sølv og 14 og 18 karat guld.
MaPerle perlevedhæng
Et perlevedhæng er et smykke, du kan sætte på din egen kæde eller give som gave. Perlen hænger frit og fanger lyset, og fordi hver perle er unik, er hvert vedhæng det også.
Vedhæng i sølv og guld
Vælg vedhæng i rhodineret 925 sterlingsølv eller rosaforgyldt sølv – eller i 14 og 18 karat guld og rosaguld, hvis du ønsker et smykke for livet.
Ferskvandsperler, Edisonperler og keshi
Perlerne går fra små 3,5 mm til store 13–14 mm. Ud over klassiske ferskvandsperler har vi Edisonperler, der er store og har en stærk glans, og keshi-perler med en uregelmæssig, levende form. Perlerne findes i hvid, sort, lavendel og lyserød – som barokperler og risformede perler.
Find dine favoritter
Se også vores halskæder med perlevedhæng og perlekæder, eller kombinér med perleøreringe.
Spørgsmål og svar
Hvilken længde skal jeg vælge?
40 cm sidder tæt ved halsen, 45 cm er den mest valgte og falder lige under kravebenet, og 50 cm eller mere falder ned på brystet og passer fint over en trøje. Find din længde med et stykke snor i guiden til længde og perlestørrelse.
Er et perlevedhæng en god gave?
Ja – en enkelt perle er diskret, passer til alt og kan bruges hver dag. Den er en klassisk gave til konfirmation, studenter og mors dag. Se Konfirmationsgave: perlesmykker til konfirmanden.
Er perlerne ægte?
Ja. Vi sælger kun ægte, dyrkede perler – langt de fleste er ferskvandsperler. Hver perle er dannet i en musling, så form og glans varierer en smule fra perle til perle. Vil du selv teste det, så læs Er perlerne ægte? 5 tests du kan lave derhjemme.
Kan smykket pakkes ind som gave?
Ja. Sæt flueben ved „Pak som gave“ i kassen (40 kr.). Køber du en gave, så skriv i kommentarfeltet, hvornår den gives – så gælder returretten fra den dag.
Hvad koster fragten, og hvornår kommer smykket?
Fragten er gratis ved køb over 499 kr. Ellers koster levering med DHL 49 kr. – 3–6 hverdage til døren eller postkassen. Har du travlt, kan du vælge UPS Express for 69 kr. (1–2 hverdage).
Kan jeg returnere eller bytte smykket?
Ja. Du har 14 dages fuld returret fra den dag, du har modtaget din ordre. Vil du bytte, returnerer du smykket og bestiller det nye. Læs mere under Retur.
Læs mere
- Perlekæde: guide til længde og størrelse på perlerTo mål afgør, om en perlekæde bliver din favorit: længden og størrelsen på perlerne. Sådan finder…
- Konfirmationsgave: perlesmykker til konfirmandenPerler har i generationer været den klassiske konfirmationsgave. Her er idéer efter budget – og det,…
- Perlers betydning og symbolikVisdom, ro, styrke og kærlighed. Perler har haft mange betydninger i tusinder af år – her…
- Alle guides i Inspiration
















